Efter en periode, hvor Robin Hood har ligget i dvale rejser vi os op med en ny ledelse, nye visioner og ikke mindst fokus på det gode spejderliv.
Verner, som i en menneskealder har gjort en fantastisk indsats for gruppen, har valgt at trække sig og vil derfor ikke fremover være aktiv. Tak Verner for din indsats – vi ønsker dig alt det bedste og god vind fremover.
Ny ledelse
På grupperådsmødet den 13. januar blev Darzee (Poul Wilcke) valgt som ny leder af tropsrådet. Herudover tager han posten som grenleder for ulvene. Det er et stor velkommen tilbage til Poul.
Nye visioner
Vi vedtog et helt nyt logo, som du ser øverst på denne side. Bemærk at vi nu hedder Robin Hood Trop. Væk er ordet gruppe – nu har vi grenledere og en tropsledelse.
Vi gør nu en indsats for de mange ukrainske børn, som bor i vores område. I Robin Hood vil vi give dem det gode spejderliv. Derfor har vi inviteret til et åbent hus 2 februar, hvor børnene og deres forældre kan opleve et hyggeligt ”spejder arrangement” med bål, små opgaver og hygge. Målet er at Robin Hood bliver det naturlige sted for danske og ukrainske spejdere.
Alt ved det gamle
Vi laver ikke om på det vigtigste: Det gode spejderliv.
Vi holder fast i at skabe gode fællesskaber og gode oplevelser med naturen som rammen for at arbejde med de klassiske spejderdiscipliner. Det skal være sjovt, det skal være lærerigt og det skal være udviklende.
Vi ved godt at du stoppede.
Måske har du allerede fundet nye interesser. Men, du skal vide, at du naturligvis er velkommen tilbage så du kan være med til at give Robin Hood ny energi.
Hvis du gerne vil høre mere, så kontakt Darzee (Poul Wilcke) på telefon 26 16 11 66 eller e-mail pw@wilcke.dk
Med Spejder Hilsen
Tropsledelsen
Robin Hood
PS: Hvis du en uniform, en sovepose eller en rygsæk, som du ikke bruger mere, så vil vi rigtigt gerne tage imod den – en ny ukrainsk spejder vil få rigtig god glæde af din donation.
De Gule Spejdere er et upolitisk og ikke-religiøst Spejderkorps, som har til formål at udvikle børn og unge til vågne, selvstændige mennesker, der er villige til at påtage sig et medmenneskeligt ansvar i det danske samfund og ude i verden.
De Gule Spejdere dyrker det traditionelle spejderarbejde og lægger stor vægt på de grundlæggende idealer for spejder-bevægelsen: Friluftsliv, kammeratskab, samarbejde og hjælpsomhed. Udover at bibringe børn og unge en lang række praktiske færdigheder udvikler spejderlivet hos De Gule Spejdere børn og unges forståelse og ansvar for medmennesker, miljø og samfund.
Ulve 7-9 år: Tirsdag 18.00 - 19.30
Stifindere 10-11 år: Onsdag 18.30 - 20.30
Spejdere 12-17 år: Fastsættes senere





